WebSiteTemplate.org

Velkommen > RC Hobby > Helikoptere > Esky Belt CP-V2

Esky Belt CP-V2


Har haft denne helikopter meget længe, så det må være på tide, jeg får smidt nogle billeder og info på min side :)

Her er så min nu halvgamle Belt cp v2, som er en meget forbedret version af Belt cp. Den har fået en grundig gennemgang fra hale til snude, bland andet kommer den nu med digitale servo, HH gyro, 2.4gh radio, forbedret hale og meget mere.
Købte den i sin tid hos Avionic.dk, men der kan man vist ikke købe den mere. Den kan dog findes hist og her, til en meget fornuftig pris af ca 2000kr som RTF.

Opbygningen er som det skal være, det virker solidt og føles som udmærket kvalitet. Hvilket man også kan mærke når man flyver med den, den er stabil og reagere rigtig godt. Og med en HH gyro, er det en rigtig god helikopter til folk, som vil et step op fra FP helikoptere, som Honey Bee og ligende. Kan klart anbefale denne helikopter, frem for dens lille bror Belt CP, den flyver rigtig godt og her en rigtig fornuftig indkøbspris. Reservedelene er heller ikke de dyreste, hvilket jo altid er godt, bestemt hvis man lige er startet med at flyve med CP helikoptere.

Så alt i alt en rigtig god helikopter, også til en helt ny begynder. Selv om jeg på det kraftigste, vil anbefale en Honey bee som nu kan fås i en bedre 2.4gh version hos rcfun.dk til 1095kr. Det er blandt andet en helikopter jeg overvejer at købe selv, da min gamle honey bee ikke har det for godt mere. Vil altid anbefale FP helikoptere til helt nye begyndere, en CP kan blive en alt for svær begyndelse, så tjek den nye honey bee hvis du aldrig har fløjet heli før :)

Som med alle andre RTF helikoptere, er det aldrig helt RTF, der skal lige laves nogle simple småting.
Tjek hele helikopteren for løse skruer og link, tjek at hale og hovedrotor bladene, ikke er for stramme eller for løse. Tjek om haleremmen ikke er for løs eller for stram, den skal kunne trykkes ca 3 til 4 mm ind, alt afhængelig af helikopteren tjek manualen. En anden god ting er at balancere hovedrotorbladene, det giver en meget mere stabil flyvning. Skal nok lige få lavet nogle billeder og info, om hvordan det kan gøres nemmest. Når alt er gennemset og tjekket, som jeg kan anbefale man altid gør inden en flyvetur. Så kan man sætte strøm på helikopteren, er der trottle hold på, kan jeg anbefale at man aktivere den. Tjek at alle servo fungere og virker som de skal, det samme med gyron. Tjek gyroen ved at tage helikopteren op, HUSK THROTTLE HOLD!!! så man ikke ender med skader. Og vrik helikopterne fra side til side stille og rolig, og se efter om hale rotoren ikke drejer med. Stil helikopteren på jorden igen, og gå tilbage og tag TH af, du er nu klar til at starte stille og rolig op. Når men er kommet op i en hover, er det en god ide at tjekke om hovedrotorbladene spore. Hvis de ikke gør det, kan det anbefales at man lige fikser det, det giver en mere stabil og rolig flyvning.

En anden meget god ting, ved denne helikopter efter min mening. Er at den er rigtig nem, at montere eks. flycamone 2. Eller et lille trådløs kamera, uden at det påvirker helikopteren serlig meget :)

Eneste minus jeg lige kan komme på, er at ledningerne fra fartregulatoren og moroten, virker meget stive og skrøbelige. Så har valgt at stripse dem fast, som kan ses på billederne.

Nå men nu til nogle billeder, som altid er der info over nogle af billederne :)

Ja tilbage i 2009, så det sådan her ud da jeg åbnede kassen :P


Selv efter en del flyvninger ser den helt ny ud, selv om jeg her fløjet en hel del med den, har jeg ikke haft smadret den endnu :)


Her ses den nye HH gyro v2 kommer med, samt servo og lidt af opbygningen.


Her kan man også skimte fartregulatoren, modtageren, gyro og opbygningen af swashplate osv.


Her ses den forbedret halerotor.


En helt nøgen helikopter, med frit udsyn til alt det nye gejl :P


En anden vinkel. Som man kan se har jeg kun selv stripset, ledningerne fra fartregulatoren og motoren sammen.


Her ses stripsene lidt bedre,på ledningerne, fra fartregulatoren og motoren, de ledninger virker meget skrøbelige og stive, som om de vil brække nemt.


Her ses den typiske RTF sender, ikke noget at prale af, men den klare opgaven ganske flot.




Powered By CMSimple.dk - Design Otto Davidsen